Medarbejder-rettet viden om projektet

Faglig viden om projektet

Er du fagperson, og er i kontakt med en borger, som du tænker kunne have glæde af nogle af de tilbud vi beskriver på borger-siden, er du meget velkommen til at kontakte os. Så drøfter vi sammen hvilke muligheder, vi kan tilbyde vedkommende.

Vi tilbyder også sparring og supervision i forhold til komplekse borgerforløb, hvor behandling og medicin er en del af problematikken.

Har du en borger i tankerne, hvor en medicin-gennemgang kunne være tiltrængt eller ønsket, så kontakt os for at høre om mulighederne.

Vi tilbyder gerne undervisning i medicinpædagogik og de metoder vi bruger, herunder Motiverende Samtale og Åben Dialog.

Vi bistår ydermere som mødeleder eller reflektør ved Åbne Dialoger og netværksmøder, hvor temaer omkring behandling og medicin fylder.

Som noget nyt, arbejder vi på udvikling af et medicinpædagogisk dialogspil. Det kan bruges til at skabe dialog omkring forskellige medicinpædagogiske emner i medarbejdergruppen, således at viden, tanker og ideer kan udveksles - og ny viden kan tilføres eller opfriskes.

Baggrunden for det medicinpædagogiske projekt

Opgaven for Medicinpædagogisk Projekt er, at styrke og finde nye veje, som gør det nemmere for borgerne, at samarbejde omkring egen behandling. Forhåbningen er, at dette også giver en bedre og mere stabil behandling. Hypotesen bag er, at dette lykkes bedst hvis der arbejdes mere intensivt med medicinpædagogiske indsatser, på tværs af region og kommune.

De metoder som teamet trækker på, er blandt andet tankegods og værktøjer fra Millner og Rollnicks ’Motiverende Samtale’, Jaako Seikkulas’ Åben Dialog-tilgang, ideerne bag Shared Decision Making og Feedback Informed Treatment.

Teamet har udviklet gruppetilbuddet ’Hørt og Set’ og arbejder med et Medicinpædagogisk Kompas, som er et nyudviklet dialogværktøj for vores samtaler. Endvidere tilbyder vi medicingennemgang ved farmaceut og samtaleforløb, i den forbindelse.

Vi trækker også på redskaber, som er udviklet af Socialstyrelsen, og som kan rekvireres her: http://socialstyrelsen.dk/handicap/psykiske-vanskeligheder/metoder-og-tilgange/medicinpaedagogik

I kan læse mere om det Medicinpædagogiske Kompas her.

Arbejdsgang for medicingennemgang, kan I læse om her.

Da vores indsatser tilrettelægges i samarbejde og dialog med andre relevante aktører omkring borgeren, hvad enten det er kontaktperson på bosteder, hospitalsafdelinger, AOP, psykiater, egen læge eller andet netværk, er vi gerne tovholdere på at arrangere samarbejdmøder.

Vejledning til medicinpædagogisk kompas

Det Medicinpædagogiske Kompas (MPK) er skabt med inspiration fra Forandringskompasset. Disse to kompasser er, på trods af den umiddelbare lighed, meget forskellige. Ideen bag MPK er, at borgeren visuelt skal kunne se sin egen udvikling i forhold til det medicinpædagogiske område, og der igennem motiveres til, at øge egen viden i forhold til egen behandling, medicin, personlig medicin og personlige mål.

Medicinpædagogisk kompas er opdelt i:

1. De medicinpædagogiske forandringsdimensioner:
- Kendskab til din psykiske lidelse/sygdom
- Kendskab til din medicin
- Indflydelse på egen medicin
- Håndtering af symptomer
- Balancen mellem psykisk sygdom, medicin og det liv borgeren ønsker at leve

2. De borgersatte forandringsdimensioner:
    Dimensioner som den enkelte borger selv formulerer, og vælger at arbejde med. Fx:
- Nedtrapning af medicin
- Selvadministration af medicin
- Bedre håndtering af angst

Medicinpædagogisk kompas indeholder en skala fra 1-10. Disse tal inddeles efter forskellige faser:

1-2: Før overvejelsesfasen
3-4: Overvejelsesfasen
5-6: Forberedelsesfasen
7-8: Handlingsfasen
9-10: Selvhjulpen/vedligeholdelsesfasen

Ud fra disse faser scores den enkelte borger. Dette i forhold til hvor denne befinder sig i den enkelte dimension. Der er udarbejdet en vejledning til brug for vurdering af faserne (se vejledning).

For at det medicinpædagogiske kompas skal afføde en udvikling, er det nødvendigt, at der arbejdes med borgerens viden indenfor de medicinpædagogiske dimensioner, samt de borgersatte dimensioner. Dette kan gøres ud fra individuelle samtaler, hvor man sammen med borgeren arbejder på at øge borgerens viden omkring sin egen sindslidelse, håndtering af symptomer, indflydelse på egen medicin m.m. Bl.a. er brug af en medicin-dagbog et godt redskab, at anvende her.

Introduktionen af kompasset til borgeren, er meget individuel. Det kommer an på hvordan borgeren modtager ny viden. For nogen giver det god mening, at få en introduktion til kompasset med det samme. For andre giver det først mening, når den første score er foretaget og tegnet ind i kompasset, og borgeren dermed visuelt kan se sin score. Dette må tilrettelægges efter individuelt hensyn til borgeren.

I forhold til scoringerne i kompasset, er det vigtigt, at man er i dialog med borgeren omkring processen. Er borgeren enig? Scorer borgeren sig selv højere eller laver end den scoring, vi er kommet frem til? Det er altid borgerens vurdering, der vægter højest og derfor skal udgangspunktet for samtalen omkredse hvor borgeren ser sig selv henne. Herfra kan vi sammen med borgeren, via dialog, gå i dybden med hvorfor scoringen ligger der, eller om scoringen ligger et andet sted på skalaen.

I modsætning til forandringskompasset, indeholder medicinpædagogisk kompas kun ét område; nemlig det medicinpædagogiske område. Medicinpædagogisk kompas udformer sig meget individuelt, og derfor anbefales det ikke at trække data fra dette, for at sammenligne borgerne. Sådan som forandringskompasset bl.a kan bruges til. Skulle du have spørgsmål til kompasset, er du meget velkommen til at kontakte Medicinpædagogisk Projekt.