Thorupgårdens køkken

Her kan du læse om Thorupgårdens økologiske restaurant & kantine

Thorupgårdens køkken tilbereder hver dag morgenmad, frokost og aftensmad til husets beboere.

Køkkenet arbejder altid ud fra princippet om, at hjemmelavet mad er bedst. Derfor laver vi stort set alt fra bunden, og af økologiske råvarer. Køkkenets økologiprocent er pt. 93 %.

I 2013 modtog Thorupgårdens køkken Københavns Madhus´ pris ”Det fuldendte måltid”. En pris der gives, når høj kvalitet i måltidet, både hvad angår råvarer, den kulinariske kvalitet, de fysiske rammer omkring måltidet og det ernæringsmæssige, er i top.

I 2014 modtog Thorupgårdens køkken Københavns Madhus´ pris ”Hjerteprisen”. En pris der gives for fastholdelse og udvikling af det ”Det fuldendte måltids” krav.

I år, 2015, har Thorupgårdens køkken genvundet Hjerteprisen. 

Thorupgårdens køkken glæder sig til at byde jer velkommen og velbekomme.